Kanotur på Gudenåen

Nyd en smuk kanotur

Vestbirk Camping tilbyder dagture på Gudenåen i kano og kajak fra 16/6-31/12.

Turene er baseret på sejlads enten til eller fra campingpladsen, og prisen inkluderer således enten udbringning af fartøjet til teltpladsen i Aale eller Aastedbro, eller afhentning af fartøjet på ophalingspladsen ved Klostermølle.

Kanoer/kajakken kan også afleveres på teltpladsen i Voervadsbro mod et stopgebyr på kr. 50,-/fartøj, som betales direkte på teltpladsen.

Bestilling af kanotur på Gudenåen

Ved bestilling tilmelder vi turen på Gudenåkomiteens hjemmeside, og fremsender bekræftelse med opkrævning på betalingen.

Hvis tilmeldingen ikke accepteres (der er ikke plads til flere sejladser på det pågældende tidspunkt), giver vi naturligvis besked herom.

Da antallet af sejladser er begrænset, tilrådes det at bestille så tidligt som muligt.

Som udgangspunkt må man selv stå for transporten til afgangsstedet/fra destinationen, men der er dog – i skolernes sommerferie og weekenderne i august – mulighed for transport retur fra Klostermølle/Voervadsbro.

I skolernes sommerferie og weekenderne i august kører modstrømsbussen (gratis) dagligt fra Klostermølle kl. 16 (Voervadsbro kl. 16.10) med mulighed for transport retur til campingpladsen.

Alternativt er der mulighed for at leje en cykel for kr. 150,00, som efter bestilling står klar ved endestationen eller alternativt afhentes på afgangsstedet.

Kanotur på Gudenåen med overnatning

Efter en skøn tur på åen, kan du tage en overnatning på vores campingplads. Her er der både mulighed for at leje en plads, hytte, telt eller campingvogn. Uanset hvordan du ønsker at overnatte hos os, kan en kanotur på Gudenåen med  efterfølgende overnatning, være en rigtig dejlig oplevelse for hele familien.

Kanotur på Gudenåen