Kanotur på Gudenåen.

datepicker icon
Vælg overnatningsform

Mød naturen fra vandsiden i kano og kajak.

Søerne, der omgiver pladsen, giver rig mulighed for fiskeri og kanosejlads. En dagstur i kano på Gudenåen vil give dig en uforglemmelig oplevelse på en af Gudenåens smukkeste strækninger.

Dagsture på Gudenåen i kano eller kajak.

Få en dejlig aktiv naturoplevelse i kano eller kajak på Gudenåen. Lad jer føre med strømmen og nyd de skiftende omgivelser. Skov og krat, marker og åbne vidder eller skrå brinker med siv og masser af fugleliv. Vestbirk Camping tilbyder dagsture på Gudenåen i kano og kajak fra 16/6-31/12.

Turene er baseret på sejlads enten til eller fra campingpladsen, og prisen inkluderer således enten udbringning af fartøjet til teltpladsen i Aale eller Aastedbro, eller afhentning af fartøjet på ophalingspladsen ved Klostermølle.

Kanoer/kajakken kan også afleveres på teltpladsen i Voervadsbro mod et stopgebyr på kr. 50,-/fartøj, som betales direkte på teltpladsen.

Bestilling af kanotur på Gudenåen.

Ved bestilling tilmelder vi turen på Gudenåkomiteens hjemmeside, og fremsender bekræftelse med opkrævning på betalingen.

Hvis tilmeldingen ikke accepteres (der er ikke plads til flere sejladser på det pågældende tidspunkt), giver vi naturligvis besked herom. Da antallet af sejladser er begrænset, tilrådes det at bestille så tidligt som muligt.

Som udgangspunkt må man selv stå for transporten til afgangsstedet/ fra destinationen, men der er dog – i skolernes sommerferie og weekenderne i august – mulighed for transport retur fra Klostermølle/ Voervadsbro.

I skolernes sommerferie og weekenderne i august kører modstrømsbussen (gratis) dagligt fra Klostermølle kl. 16 (Voervadsbro kl. 16.10) med mulighed for transport retur til campingpladsen.

Alternativt er der mulighed for at leje en cykel for kr. 150,00, som efter bestilling står klar ved endestationen eller alternativt afhentes på afgangsstedet.

Overnatning på pladsen.

I forbindelse med en kanotur på Gudenåen kan du udnytte muligheden for at leje en plads, hytte, telt eller campingvogn.

Medbringer du eget telt, har du mulighed for at overnatte på én af de 2 store teltpladser helt nede ved søen.

Lystfiskeri.

Brug nogle stille timer med en fiskestang. Vestbirk Camping er næsten fuldstændig omsluttet af vand. I Vestbirksøerne og Gudenåen er der gode muligheder for at få en fisk på krogen.

Spændende og hyggeligt for både børn og voksne.

Overnatning.

Camping

4 forskellige pladskategorier.

Hytter og udlejningsvogne

Komfort og praktisk indretning.

Bungalowtelt

25 m² telte med fast gulv.

Safaritelt

Glamping op til 4-6 personer.